En sommer i 1907 var Bruce Ismay, direktør for White Star Lines,
og hans kone til middag hos Lord James Pirre, partner i Harland and Wolff (et af datidens største engelske værfter) i hans hus: Downshire House.
De begyndte at tale om Cunard Lines nye skib Lusitania,
der for nyligt var begyndt at krydse Atlanten.
De begyndte at snakke om mulighederne om at bygge et skib der var så stort og luksuriøst at det ikke ville blive overgået af noget andet skib
i hele verdenen.
Der skulle være pool, elevatorer, tennisbaner, sports lokaler,
kæmpe restauranter, promenade dæk og selvfølgeligt:
Et skib der ville få opmærksomhed fra pressen over hele verdenen.
Det menes at de to herre under middagen udarbejdede en plan om at
bruge deres fælles "enorme" kræfter til at bygge 2 kolossale
atlanterhavslinere med en tredje til følge.
Disse skibe skulle kunne nå New York på omkring 7 dage.
Ismay og Pirre gik hurtigt i gang med at overføre ideen fra drøm til
virkelighed.
Lord Pirre's folk arbejde i højtryk på at finde et praktisk design mens
Harland and Wolff værft i Belfast begyndte bygningen af 3 tørdokker
til de 3 skibe.
Skibet skulle være 50% større og ca. 25 meter længere end sin 243 meter
lange konkurrent Lusitania, eller mere præcist: Hun ville blive
269 meter lang, over 67 meter
høj, veje ca. 60.000 tons og blive 29 meter bredt.
Dette ville gøre hende til verdens største skib!
Hun skulle kunne have 3547 mennesker ombord
De første ideer om de luksuriøse skibs indhold blev redigeret, der kom
nye ideer og andre blev afvist.
Men der blev af den grund ikke sparet på noget; førsteklasses
passagerer skulle f.eks. have adgang til En kæmpe longe, et rygerum,
kæmpe reception, læserum, bibliotek, palmehave,
kæmpe promenadedæk forbeholdt førsteklasse og 1 elevator.
Spisesalonen skulle være enorm, tre dæk høj og med en enorm
glaskuppel.
Længer nede i skibet skulle der være Tyrkisk bad, pool, motionscenter.
Og så kom dagen: d 16. december 1908 blev den første plade lagt til det første
af de tre skibe, Olympic, og ca. 3 måneder senere, 31. marts,
begyndte man så på Titanic.
Ca. 10.000 mand var beskæftiget under bygningen af de tre skibe.
De over 30 meter høje stilladser var bygget specielt til lejligheden og der
var blevet indsat en sporvognsrute til værftet.
Efter ca. 2 år, 20 oktober 1910, blev Olympic flyttet til et speciel bygget
bassin i havnen hvor hun skulle ligge mens de sidste ting blev lavet
færdigt på hende.
Der var fyldt med journalister, statslige overhoveder og berømtheder.
Southampson's lokale taxa selskab
havde ingen ledige vogne og folk hang på siderne af sporvognene til havnen.
Det skulle eftersigende have været et smukt syn. Olymic's skrog var
malet hvidt for at gøre sig godt på billederne, men det blev kort efter
malet om til sort.
Det tog 23 tons kæde, olie, blød sæbe og 62 sekunder at få Olympic i
gennem gaderne til det specielt byggede bassin.
Og det gik lige efter Bruce Ismay's ønske, Olympic kom i avisen over
hele verdenen.
Da Titanic ca. 5 måneder efter, 31. maj 1910, fik samme tur havde den
ikke stor opmærksomhed, det var samme dag som Olympic skulle sejle sin
jomfrurejse på ruten Cherbourg- Queenstown- New York, samme rute
som Titanic og den sidste søster, Britanic.
Det tog ti måneder og flere millioner arbejdstimer at færdigbygge Titanic.
Hun var stort set identisk med Olympic, hun var 1004 tons tungere og der var blevet lavet en række ændringer efter erfaringerne med Olymtic.
Der var i stedet for 1 elevator lavet 3 til førsteklasse og tilføjet en til
andenklasse der ellers ikke havde haft en på Olympic.
Motionscenteret var blevet flyttet fra bunden af skibet til øverste dæk og
der var blevet sat glas i åbningerne på de nederste dæk da passagerer
havde klaget over vandsprøjt.
Til sidst blev hun lagt i tørdok for at få monteret sine 3 bronze propeller.
De to side propeller var drevet af hver sin tregangs dampmaskine, mens
midterskruen blev drevet af spilddampen fra de to dampmaskiner.
Det tog hele 159 fyrpassere og 174 fyrbødere at holde skruerne i gang.
Kulforbruget var omkring 600 tons i døgnet.
Med fulddamp kunne dampmaskinerne udvikle 50.000 hestekræfter og drive det
over 60.000 tons tunge skib frem med en fart af 22 knob
eller 41 km/t!
